¨

Tolke jager sort arbejde

Foto: TV ØST

Der er efterhånden så mange udenlandske håndværkere i Danmark, at fagforeningerne har måtte ansætte tolke. De skal bruges til at komme i kontakt med udenlandske håndværkere på vej til Danmark og på de danske byggepladser.

Antallet af udenlandske smede, tømrere, murere og andre håndværkere stiger støt i Danmark. For at kunne kontrollere om de får den løn, de har krav på, har en række fagforeninger ansat fem tolke til at komme i kontakt med håndværkerne.

- Det gør det nemmere at komme i kontakt med dem. Og desuden skaber det tillid, når de møder en person, som de kan tale med på deres eget sprog, fortæller Per Christiansen fra 3F i Næstved.

Fagforeningerne har løbende kørt rundt og kontrolleret håndværkerne på byggepladserne. Senest har 3F også taget frem og tilbage med færgen mellem Danmark og Tyskland for at komme i kontakt med de udenlandske håndværkere og fortælle dem, hvad de har krav på, når de bliver ansat i Danmark.

Men jo flere udenlandske håndværkere, der kommer på de danske byggepladser, jo sværere bliver det at komme i kontakt med dem. Derfor er fagforeningerne indenfor byggeområdet gået sammen om at hyre tolkene. Den ene sidder i Ringsted og dækker Sjælland og øerne 

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App