Togdriften normal igen

DSB oplyser, at togene igen kører normalt mellem Slagelse og Korsør. Al togdrift var indstillet i begge retninger i aftes efter en ulykke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En bilist skabte i aftes togkaos, da han endte på skinnerne efter en ulykke. I mere end halvanden time var al togdrift indstillet på grund af ulykken, og der var forsinkelser aftenen igennem. Nu fortæller DSB, at togdriften igen er normal.

Bilisten prøvede at undvige to biler der var kørt sammen på Vestmotorvejen lige vest for afkørsen 41 mellem Vemmelev og Korsør i retning mod Fyn. Bilisten mistede herredømmet, fløj ind over det ene spor togskinner, og endte på de skinner længst væk fra motorvejen.

Det viste sig at være held i uheld, for mens manden stadig var i sin bil, kom et godstog buldrende i det andet spor. Bilisten slap fra ulykken med livet i behold.


Nyhedsoverblik