Tjen 2000 kroner med campingvognen

Har du en ledig campingvogn og mangler du 2000 kroner, så er der udsigt til en hurtig gevinst, hvis du stiller vognen til rådighed for DGIs Landsstævne, sommeren 2009. De mangler 300 campingvogne

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når det store DGI Landsstævne synges igang sidst i juni måned 2009, så skal officials og deltagere have et sted at sove for natten og hoteller, herberg og skoler er allerede i brug - og det er langtfra nok.

Derfor håber arrangørerne og FDM, at der kan skaffes flere sovepladser til de 25.000 deltagere på landsstævnet på campingpladserne i Holbæk-området.

Ifølge Dansk Camping Union (DCU) betaler FDM gerne medlemmer af DCU 2000 kroner - for at campere på deres plads på Holbæk Fjord Camping.

Holbæk Fjord Camping er allerede nu booket godt op til Landsstævnet, men det slår ikke Ole Dziegiel ud. Han har midlertidigt udvidet campingpladsen med Holbæk Marinas ophalerplads.

- På bådenes normale ophalerplads får vi plads til 300 campingvogne. Så jeg har et godt tilbud til medlemmer af DCU, som vil stille deres vogn til rådighed for et voksent menneske og official ved landsstævnet, siger Ole Dziegiel til Dansk Camping Union

- Ud over kontant udbytte arrangerer vi en campingweekend før Landsstævnet, hvor vognene køres i stilling, og der rundes af med en hyggelig sommerfest som tak til alle, der stiller deres Campingvogne af en vis stand til rådighed, tilføjer Ole Dziegel, som har brug for vognene fra d. 26. juni til d. 5. juli.


Nyhedsoverblik