Tips til vinterferien

Sol, sne og ski koster tusindvis af kroner for en hel familie. Men hvis der ikke står skiferie på programmet i vinterferien, så kan man gøre så meget andet - faktisk helt gratis.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det behøver ikke at blive kedeligt, selv om man lader pengene blive i tegnebogen. Vinterferien har nemlig masser af gratis oplevelser at byde på.

TV2 ØST snusede til tre af dem i dag. Først i Det Røde Tårn i Slagelse. Her udstiller medlemmer af Quadrant Jane Djurtoft, Estrid Maria Eriksen, Johhan Green og Susanne Hvitnov deres malerier og skulpturer, og mellem kunstværkerne kan børn og voksne skabe deres egne. Malerierne kan man tage med hjem eller lade blive på udstillingen.

- Her kan man tegne og bruge sin fantasi, og det er sjovt, siger Anna Kolding på 8 år.

- Selv om man ikke er særlig god til at tegne, så bliver det rigtig flot alligevel, lyder det fra 7-årige Lukas Springer, som var på besøg fra København.

Udstillingen og maleriværkstedet har åbent torsdag, fredag, lørdag og søndag i næste uge.

Vil man gerne ud i den friske luft, kan man besøge Birkemosehus i Lorup Skov. Her kan børnene se på Gotlandske Pelsfår og kaniner, mens deres forældre kigger sig omkring i gårdbutikken.

- Det er sjovt, fordi alle kan lide får, konkludrer Magnus Sørensen på 4 år.

Birkemosehus er et økologisk landbrug, som har åbent for gæster hver dag. Mere information kan findes på hjemmesiden www.birkemosehus.dk

Hvis man ikke er til lange bilture, kan man sagtens finde oplevelser lige uden for døren. Familien Wandstrup fra Sorø nød det gode vejr ved søen. Det er ganske gratis, og spørger man børnene, ja, så var det faktisk ikke så dårligt endda.

- Jeg kan godt li det. Det er hyggeligt, at vi allesammen er sammen, siger Klara Wanstrup på 12 år.

Mere inspiration til en god vinterferie kan findes på f.eks. www.kultunaut.dk eller www.sjovforborn.dk

 


Nyhedsoverblik