Tiltalt for trafikdrab

Tidligere præst står onsdag tiltalt for uagtsomt manddrab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En 79-årig mand fra Samsø står onsdag ved retten i Holbæk tiltalt for uagtsomt manddrab.

Ifølge tiltalen påkørte og dræbte han kort før nytår en cyklist ved Viskinge nær Kalundborg.

Ulykken skete den 29. december, hvor nogle forbipasserende fandt en 16-årig dreng trafikdræbt i en vejkant ved Viskinge. Bilisten var stukket af efter påkørslen - og et tip førte politiet til den 79-årig pensionerede præst fra Samsø.

Den 79-årige forklarede at han ikke var stoppet op, fordi han og hustruen, der kørte med i bilen, troede at forruden var blevet knust af en sten.