Tiltalt for at lade kæreste begå selvmord

En mand risikerer nu fængselsstraf, fordi han ikke greb ind, da hans kæreste begik selvmord.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I en højst usædvanlig sag er en mand fra Sydsjælland blevet tiltalt for ikke at gribe ind, da hans kæreste begik selvmord. Sagen kommer nu for retten.

Manden er tiltalt efter straffelovens paragraf om ikke at hjælpe folk i livsfare. Sagen skal for retten i Vordingborg den 3. august.

Det var ud på natten den 24. juli sidste år, at det lykkedes kvinden at tage livet af sig ved først at tage medicin og derefter tage en plastsæk over hovedet. Forinden havde hun fortalt manden, at hun ville begå selvmord, og det havde han udvist forståelse for, fremgår det af anklageskriftet.

Han efterlod hende i soveværelset og forlod adressen uden at alarmere politi eller læge.

Anklagemyndigheden lægger op til, at manden skal have en fængselsstraf, hvis han findes skyldig.

/ritzau/


Nyhedsoverblik