Tillidsrepræsentanter bliver hjemme

Mens deres kollegaer tog afsted for at demonstrere i København, blev tillidsrepræsentanterne fra Næstved Sygehus tilbage.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Næstved Sygehus var tillidsrepræsentanterne en smule trætte af, at de måtte blive hjemme, mens alle deres sygeplejerske-kollegaer tog til København for at demonstrere.

- Vi var nede at sige farvel, da de tog afsted med bussen, og vi ville da gerne have været med, siger Rasmus Olsen, tillidsrepræsentant, anæstesiafdelingen, Næstved Sygehus.

Det er tillidsrepræsentanternes opgave at sørge for, at alle dem, der arbejder i nødberedskab, overholder spillereglerne for konflikten. Derfor kunne de ikke tage med til hovedstaden.

- Vi sørger for nødberedskabet, men vi får også tid til at organisere en demonstration på lørdag her i Næstved, siger Rasmus Olsen.

Patienter kan i øvrigt tage det med ro. Sygeplejerskerne lover nemlig, at der selvfølgelig er folk på arbejde til at tage sig af akutte patienter, hvis det skulle blive nødvendigt.


Nyhedsoverblik