Det oplyser chefen for Forsvarets Personeltjenestes personelpolitiksektion, oberstløjtnant Erik Nordahl-Pedersen til Berlingske Tidende. Den sparsomme reaktion på henvendelsen kan have flere forklaringer.
Men en del af de tidligere soldater vil slet ikke tale med forsvaret, siger Erik Nordahl-Pedersen.
- Mange af dem, vi skriver til, føler sig svigtet af forsvaret. De vil ikke reagere på et brev eller på et telefonopkald og vil slet ikke lade sig tvinge i behandling. De har én gang følt sig svigtet af forsvaret, og så føler de sig svigtet for altid, siger oberstløjtnanten.
Han vil ikke afvise, at der blandt dem, der ikke har reageret på forsvarets brev, er nogle, som er ramt af psykiske skader som følge af international udsendelse. I stedet for breve overvejer forsvaret at benytte de pårørende som indgang til dem, der kan være ramt af psykiske eftervirkninger.
- Vi kigger på at øge støtten til de pårørende, heriblandt til børn af tidligere udsendte, både med information men også med aktiv praktisk støtte,« siger Erik Nordahl-Pedersen.
Blandt andet har forsvaret besluttet at oprette en internetportal, hvor pårørende kan få et samlet tilbud om hjælp af for eksempel en socialrådgiver, en psykolog eller andet. Man kan også få praktisk hjælp, ligesom forsvaret har besluttet at oprette en telefonlinje for pårørende, hvor en socialrådgiver vil sidde i den anden ende.
Et program for praktisk støtte til udsendtes familier sættes i værk næste år, og der er afsat 20 millioner kroner årligt alene til det. Men hvis forsvaret vil være sikker på at få kontakt med soldater, som måske lider af psykiske skader, men som ikke frivilligt henvender sig, bør man opsøge dem eller ringe til dem, mener arbejdsmedicineren, overlæge Bernadette Guldager fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Slagelse. Hun siger til FTFs magasin Resonans, at hun ikke er tvivl om, at mange går rundt med skader i årevis uden at blive behandlet.
Oberstløjtnant Erik Nordahl-Pedersen er ikke afvisende overfor tanken om at bruge arbejdsmedicinske klinikker som en uvildig partner i forsøg på at komme i kontakt med behandlingskrævende tidligere soldater.
- Men vi er meget tilhænger af frivillighedsprincippet. Folk skal selv komme, og hvis de ikke gør det, så kan vi ikke tvinge dem. Vi skal i hvert fald ikke ud og stemme dørklokker og trække dem ud af deres huse og lejligheder for at underlægge dem psykologsamtaler,« siger han.