Terrorsikring af havne

Det er nu tre år siden havne, flyvepladser og færger i regionen skulle terrorsikres. Udgifterne til sikring af havnene har været store og udsigten til endnu større krav om terrorsikring, får havnechefer til at snakke om lukning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Overvågning, kurser og sikkerhedsudstyr er alt sammen blevet hverdag på havnen i Nykøbing Falster.

- Terror kan ske 24 timer i døgnet og derfor har vi vagter, som er standby og som kan være fysisk tilstede inden for en kort periode, siger Viggo Engell Staberg, havnechef på Nykøbing Falster Havn.

Vagterne er den dyreste post. I alt koster terrorsikringen 250.000 kr. om året og derudover lægger havnechefen hvert år mange timer i sikringen af hvert skib, der anløber havn.

- Vi bruger 125-150 timer på papirarbejde. Det er kun på at modtage dem og udfylde dem og læse dem igennem. Selvfølgelig er det en del ekstra arbejde, det er klart, siger Viggo Engell Staberg, havnechef på Nykøbing Falster Havn. 

Scandlines på færgehavnen i Rødby vil ikke sige, hvad deres terrosikring koster, men de afslører, at det er mange penge. Blandt andet til sikkerhedsudstyr.

- Vi sørger for, at vi har fuld kontrol over, hvem der kører ind og ud på området, siger assisterende liniechef, Lindy Kjøller.

Havnechefen i Nykøbing Falster kender ikke til terrorhandlinger på havne, men alligevel mener han, at indsatsen nytter.

- Jeg tror på en eller anden måde, vi har været med til at hindre terror i og med, at der er så stor opmærksomhed på terrorsikring på havne, så alle ved at vi er terrorsikret og derfor tror jeg, at man passer meget på, siger havnechefen. 

Scandlines i Rødby og Gedser har brugt deres sikringsplan to gange. En gang har politiet stoppet  en bosnisk mand, som ville ombord på færgen med et kilo sprængsto. Anden gang havde politiet samme mistanke.

- De valgte så at stoppe bilen på vores terminal i Puttgarden og bad os om at evakuere området, så de kunne omringe bilen og sætte deres indsats ind, siger Lindy Kjøller.

Denne gang fandt politiet narko i stedet for en bombe.

Frygten fo terror har netop fået amerikanerne til at vedtage en lov, som kræver at alle containere til USA bliver scannet, før de bliver lastet i udenlandske havne. I dag findes der kun én scanner i Danmark, så loven vil få store konsekvenser, mener brancheforeningen Danske Havne.

Der vil blive tusindvis af scannere, der skal installeres i de europæiske havne. Dertil kommer, at vi skal have meget store arealer til at lave scanningen af containere til USA og så skal der bruges meget mandskab. Det vil medføre en masse omkostninger, siger Tom Elmer Christensen, sekretariatschef i Danske Havne.

I fremtiden vil det meste gods skulle transporteres i containere, derfor vil kravet om scanning få store konsekvenser for en stor havn som Kalundborg, men også den mindre havn i Nykøbing Falster, da de vil være natulig opsamlingssteder for gods på Sjælland, mener Danske Havne.

- Det må politikerne vurdere, men jeg synes, det er så stor en omkostning, at jeg så tror vi mu lukke, siger Viggo Engell Staberg, havnechef på Nykøbing Falster Havn. 

Både EU og de europæiske havne arbejder nu for, at de mindre havne kan undgå at skulle invistere flere mia., kr. til udstyr til scanning.

 


Nyhedsoverblik