Det blev til et nederlag, da Team FOG Næstved mandag aften mødte Horsens i basketligaen. Det skriver Sjællandske.
Modstanderne lagde hårdt ud og trak hurtigt fra i det, der lignede en kamp, hvor sjællænderne fra start var sat.
I tredje quarter var stillingen 61-34 til Horsens, men pludselig blev der tændt op under Næstved-herrerne, der fik kæmpet sig op på 63-62.
Trods det flotte comeback lykkedes det dog ikke at bide sig fast, og Team FOG Næstved måtte tage hjem med et nederlag på 80-70.