En tysk taxachauffør fra Hamborg slipper for videre tiltale, efter han lørdag formiddag blev stoppet ved Rødby Færge med tre papirløse palæstinensere i sin taxa. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.
Så let slap hans kollega fra Flensborg ikke. Han sidder i øjeblikket varetægtsfængslet i Sønderborg sigtet for menneskesmugling.
Kollegaen risikerer op til 50 dages fængsel for at have haft tre illegale indrejsende med i sin taxa.