Taxa med skolebørn kørte galt

Tre skolebørn slap i morges ved syv-tiden heldigt fra et voldsomt trafikuheld ved Kaldred udenfor Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

De tre børn var på vej til skole i en taxa.

På Eskebjergvej kom bilen lidt over i den modsatte kørebane og strejfede en lastbil - og både taxaen og lastbilen kørte i grøften.

Taxachaufføren og børnene på 7, 9 og 11 slap fra uheldet med knubs. Lastbilchaufføren kom ikke noget.

Til gengæld var der stor skade på både taxa og lastbil.