Tårnhøj spirituspromille

Politiet i Næstved fik sig noget af en overraskelse, da de fredag bad en bilist i Brøderup ved Tappernøje om at blæse i alkometeret. Resultatet viste en promille på over 4.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere beboer i området havde ringet og fortalt politiet om manden, der kørte meget usikkert ved Spar købmanden i Brøderup. Og da politiet fik den 51-årige bilist fra lokalområdet til at blæse i alkometeret, fik de et chok.

-Alkometeret viste en promille på over 4, noget der ville tage livet af de fleste mennesker. Men åbenbart ikke af den 51-årige, fortæller vagthavende ved politiet i Næstved.

Før i tiden kunne politiets alkometre ikke måle en promille på over 3, men de nye forbedrede alkometre kan altså måle lige så højt det skal være. 

Den højeste promille der nogensinde er målt, blev målt i Letland i 2003. Her blev en bevidstløs mand testet til at have en promille på 7,22.

Ved en promille på 4 burde personen være bevidstløs og holde op med at trække vejret.

 

 


Nyhedsoverblik