Tæt på radio-lukning

En af Danmarks ældste lokalradioer må snart trække stikket ud. Der mangler næsten en million kroner i kassen. Selv om radiokanalen har sat gang i en indsamling, så er det op ad bakke, når det handler om en redning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

800.000. Så meget mangler der i kassen hos Radio Valde i Vordingborg.

På en lille uge er der kun kommet 60.000 kroner ind, og hvis ikke der beløb bliver mangedoblet inden søndag, må lokalradioen dreje nøglen om.

Radiochef John Nielsen er dog stadig optimistisk.

- Vi tror stadig på det. Både os og de frivillige er optimistiske. Vi håber, nogle af bankerne hernede med rekordoverskud kommer på banen, siger John Nielsen.

Det dårlige resultat skyldes dårligt reklamesalg sidste år. Hvis det bliver en konkurs, må fire fastansatte og 50 frivillige finde noget andet at lave.


Nyhedsoverblik