Sygeplejerskevikarer rammes af strejken

Sygeplejersker der har valgt at arbejde som vikarer rammes af strejken. De må ikke tage konfliktramt arbejde, og de får ingen kompensation fra Dansk Sygeplejeråd eller vikarbureauerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De sygeplejersker, der har valgt at arbejde som vikarer, har hidtil ikke haft problemer med at finde arbejde igennem vikarbureauerne. Men under strejken er de kommet i klemme, da de ikke kan tage konfliktramt arbejde er mange blevet nødsaget til at melde sig ledige og få dagpenge eller kontanthjælp. Det skriver Sjællandske i dag.

- Vi har fået aflyst hundredevis af vagter for vores sygeplejersker de sidste par uger, siger direktør for vikarbureauet Salix, Morten Bøjland, til Sjællandske i dag.

Det er ikke til at sige, hvor mange, der er påvirket af strejken, men generelt er forbruget af vikarer på sygehusene i Region Sjælland højt. På sygehusene i Næstved, Nyhøbing Falster, Nakskov og Fakse blev der ifølge Sjællandske brugt 36,6 millioner kroner på vikarer i 2007.


Nyhedsoverblik