I dag begynder de første forberedelser for 100 sundhedsfolk, der til juli næste år drager til Afghanistan for at hjælpe hovedsageligt engelske og danske soldater. Personalet skal stå for den daglige drift af et felthospital i Camp Bastian.
I dag bliver de 100 medarbejdere udpeget og oplært til arbejdet på Vordingborg Kaserne. Alle har stillet sig frivilligt til rådighed for militæret.
- Vi ser næsten dagligt, nogle der har været udsat for vejsidebomber med afrevne lemmer og andre svært skadede. Og desværre også en del der, trods stor indsats fra vores side, ikke klarer den. Det er en barsk situation for sundhedspersonalet at komme ud i, siger overlæge for missionen Jens Tingleff.