Sydbank-aktionærer tjener stort på bankTrelleborg

1. kvartalsregnskab for Sydbank viser, at overtagelsen af bankTrelleborg var en fed handel, siger formanden for Foreningen af Mindretalsaktionærer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ifølge Nyhedsbrev for Bestyrelser så var Sydbanks overtagelse af bankTrelleborg en fremragende handel. Handelsbanken har gennemgået Sydbanks seneste regnskab, og ifølge Nyhedsbrev for Bestyrelser, så viser det, at afkastet fra bankTrelleborg rent faktisk har tjent købet ind i løbet af bare tre år. Og det falder ikke i god jord hos Foreningen af Mindretalsaktionærer.

 -Uanset hvor meget Sydbank forsøger at skjule, hvor god en handel købet af bankTrelleborg er, så viser tallene sort på hvidt, at det altså er en endog meget god handel. Man kan ikke skjule realiteterne, siger Jan Marcher, der er formand for Foreningen af Mindretalsaktionærer, til Sjællandske.

Foreningen forbereder lige nu en retssag mod Sydbank, fordi de mener, at mindretalsaktionærerne har fået for lidt for deres aktier i forhold til, hvor meget de egentlig er værd. Og Sydbanks regnskab bekræfter den teori, mener Jan Macher.

- De her tal viser jo, at der tilsyneladende har været en større indre værdi i bankTrelleborg, end der umiddelbart fremgik af regnskabet. Og det forventer jeg også klart vil kunne ses af den prissætning på aktierne, som de to uvildige revisorer er i gang med at udfærdige, siger Jan Marcher til Sjællandske.


Nyhedsoverblik