Svindeldom: Sygeplejerske anker til landsretten

En tidligere oversygeplejerske anker sin dom til landsretten, efter at hun i juni blev kendt skyldig i underslæb.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 62-årige tidligere oversygeplejerske, der i slutningen af juni blev erkendt skyldig i underslæb, anker dommen til landsretten, skriver Sjællandske.

Det var retten i Næstved, der idømte kvinden 6 måneders fængsel, fordi hun, over en periode på 2 år, frastjal 325.000 kroner fra en konto, der ellers var tiltænkt syge børn på Næstved Sygehus’ børneafdeling.

Blev anmeldt i 2011

Underslæbet startede fra midten af 2007, hvor kvinden på systematisk vis hævede fra kontoen, som både virksomheder og privatpersoner havde overført penge til.

I 2011 blev hun anmeldt af regnskabschef Michael Værnhøj Jørgensen, der undrede sig over, hvad der var sket med donationsmidlerne.

Kvinden har endnu ikke været i stand til at oplyse, hvor pengene er.


Nyhedsoverblik