Svenskere bedre på vejene

Sidste år steg antallet af dræbte i trafikken markant. I Sverige gik det bedre. Og det er der en god grund til.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I Danmark sker langt de fleste trafikulykker på landeveje. I 2006 blev 306 personer dræbt, mens tallet i 2007 var steget til 406 personer. Her i regionen skete der næsten en fordobling i antallet af dræbte. I år er tendensen den samme.

Hos vores naboer i Sverige gik det bedre. De har nemlig fundet en løsning, som har vist sig at give særdeles gode resultater. Svenskernes bud på, hvordan antallet af trafikdræbte kan begrænses, er et såkaldt stålautoværn. Det er stålkabler spændt ud mellem lave standere. Kablerne giver efter, hvis en bil rammer og er med til at begrænse personskader. Stålautoværnet har svenskerne placeret imellem sporene på indtil videre 176 landeveje.

- Vi havde vores forbehold, da det skulle sættes op, men det har været en stor succes. Jeg har aldrig set noget være så effektivt, siger trafiksikkerhedsanalytiker, Lars Ekman, Vägverket Region Skåne.

Stålautoværnet mellem kørebanerne har betydet 45 færre trafikdræbte og er altså en stor succes. I Danmark har vi dog ikke gjort svenskerne kunsten efter. Indtil videre har vi ingen landeveje, som er delte i midten.

- Jeg synes, at politikerne burde sætte flere penge af til vejteknik, for det kan redde liv, og så kan en investering nu spare staten penge på sigt, fordi færre bilister ender i sundhedssystemet efter en ulykke, siger Søren Troels Berg, Rådet for Større Færdselssikkerhed.


Nyhedsoverblik