Svenske ambulancer i Region Sjælland

Falck forsvinder fra de sjællandske landeveje efter udbudsrunde.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det svenske ambulancefirma Svenske Samariten og Roskilde Brandvæsen overtager ambulancekørslen i Region Sjælland.

Ambulancekørslen har været i udbud, og det var altså svenskerne og det lokale brandvæsen i Roskilde, der kom med det bedste bud.

TV2ØST erfarer, at aftalen om ambulance-kørslen drejer sig om en kontrakt til en kvart milliard kroner. Kontraktens underskrivelse finder sted efter Regionsrådets formelle godkendelse den 25. september.

- Vi har ønsket at sikre regionens borgere et serviceniveau i ambulancekørslen på højde med det, vi har i dag. Og så indfører vi bod over for leverandøren, hvis de aftalte responstider ikke overholdes. På den måde sikrer vi, at leverandøren har stort fokus på servicen over for borgerne, siger regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard i en pressemeddelelse.


Nyhedsoverblik