Svært overvægtige bliver oftere kronisk syge end rygere

Overvægt er den livsstilsfaktor, der giver flest sygdomme samtidig, viser tal. Minister vil forebygge mere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Svær overvægt er mere usundt end hidtil antaget. Et nyt studie viser, at svært overvægtige oftere end dagligrygere får flere kroniske sygdomme samtidig - også kaldet multisygdom.

Resultatet af studiet offentliggøres onsdag i en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

Jens-Christian Holm og Isabella
Læs også
Holbæk-overlæge:
Politikerne svigter de overvægtige
Jens-Christian Holm og Isabella
Læs også
Holbæk-overlæge:
Politikerne svigter de overvægtige

Det skriver Politiken.

- Rygning har den stærkeste sammenhæng med tidlig død, men det overraskede os faktisk, at svær overvægt er den livsstilsfaktor, der har den stærkeste sammenhæng med udviklingen af multisygdom, siger Stine Schramm, projektleder bag rapporten.

quote Det overraskede os faktisk, at svær overvægt er den livsstilsfaktor, der har den stærkeste sammenhæng med udviklingen af multisygdom

Stine Schramm, projektleder, Statens Institut for Folkesundhed

Flere er blevet svært overvægtige

Forskerne har fulgt 56.164 danskere mellem 45 og 67 år fra 2010 til 2018.

De har inddelt dem i dagligrygere, højt alkoholindtag, fysisk inaktive, usundt kostmønster og svært overvægtige.

Efter otte år har de svært overvægtige omkring tre gange større risiko end ikke svært overvægtige for at have fået flere sygdomme så som type 2-diabetes, for højt blodtryk, hjerte-kar-sygdom, for højt kolesterol samt knogle- og ledsygdomme.

lev_livet_fedme_overvaegt.jpg
Læs også
Læge fra Holbæk om ny forskning: Overvægt kan forudses
lev_livet_fedme_overvaegt.jpg
Læs også
Læge fra Holbæk om ny forskning: Overvægt kan forudses

Dagligrygerne havde kun øget risikoen med halvanden gang i forhold til ikke-dagligrygere.

Mens andelen af rygere er gået op og ned de seneste år, er flere danskere blevet svært overvægtige. I 2010 var 13,6 procent af danskerne svært overvægtige.

I 2017 var andelen steget til 16,8 procent.

Overrasket over konklusioner

I Danske Regioner, der har bestilt rapporten, er man overrasket over konklusionerne.

- Det er overraskende for mig, og det er trist læsning, fordi det betyder, at flere kan udvikle sygdomme, og det kan også blive dyrt for samfundet. Derfor kalder det absolut på handling, siger Ulla Astman, næstformand i Danske Regioner og formand i Region Nordjylland.

- Vi foreslår en ny folkesundhedslov, som man kender det fra Norge. Tanken er, at man skal have forebyggelse tænkt ind hele vejen igennem, når man udvikler nye indsatser, tilføjer hun.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) støtter idéen om en folkesundhedslov.

- Udviklingen er gået mod et mere polariseret og opdelt samfund. Her er sundhedsvæsenets svar nødt til at blive gentænkt, siger han og tilføjer, at der fremover skal være mere fokus på forebyggelse.

BILLEDE: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil sikre, at der fremover bliver mere fokus på forebyggelse.

 
  Foto: TV2

Nyhedsoverblik