Svært at finde synderen bag fiskedød

Biologer har i dag forsøgt at finde årsagen til at hundredevis af fisk måtte lade live, da iltsvind ramte Tude Å.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er præcis en måned siden, at lystfisker Kurt Jørgensen var med til at sætte over 3000 små ørreder ud i Tude Å.

- Jeg tror ikke, at der er noget yngel tilbage nu, siger han.

Over en strækning på omkring 10 kilometer fra Trelleborg til Havrebjerg ligger hundredevis af fisk nu med bugen i vejret.

Mens lystfiskeren græmmer sig, forsøger kommunens biologer at finde årsagen til det ildtsvind, der har ramt åen.

- Det kan være et udlip et eller andet sted fra, det kan være en tank, der er løbet over, det kan være spildevand, der er kommet til vandløbet, det kan være noget, der er væltet ned i. Der er mange muligheder, men det er i hvert fald ikke naturligt, Thomas Hilkær, der er biolog hos Slagelse Kommune.

Men det kan blive svært at finde synderen, for det iltfattige vand er for længst væk fra åen igen. Snart vil fisk og insekter vende tilbage. Biologerne er mest interesserede i at sikre åen mod lignende ulykker fremover.

- Det her det handler ikke om skyld. Det handler om at holde øjnene på bolden - finde årsagen, og sørge for, at det ikke kan ske fremover, siger Thomas Hilkjær


Nyhedsoverblik