Flere borgere oplever hvert år at få overset deres diagnose eller få stillet diagnosen for sent.
En rapport fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed viser, at der hvert år er over 700 patienter, der får anerkendt, at deres diagnose er overset eller forkert.
Det kan ikke være sådan, at det er op til patienten at navigere igennem sundhedsvæsenet
Fejlene koster hvert år over 60 personer livet.
- Hver fejl er én fejl for meget, og jeg synes, det her tal er højt, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).
Fejl sker typisk tidligt i behandlingsforløb
Godt en femtedel af alle sager om diagnosticeringsfejl handler om kræft, og rapporten viser, at det typisk er i starten af et behandlingsforløb, det går galt.
- Vores egen læge er den, der har den tætteste kontakt til patienterne fra start af, og den tidlige opsporing starter ofte hos egen læge. Derfor skal vi have langt bedre snor i de ting, der sker hos lægen, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S).
Henriette Brogaard er et eksempel på, at diagnosefejl er et problem for patientsikkerheden. Hendes diagnose for lungekræft blev stillet næsten to år for sent. Det betød, at hendes chancer for at overleve sygdommen faldt fra 48 procent til fem procent. Du kan se et indslag med Henriette Brogaard her.
Artiklen fortsætter under videoen.
Ifølge ministeren er ændringer i sundhedssystemet allerede på vej. Men der er stadig plads til forbedringer.
- Det handler om at opbygge nogle systemer, hvor man kan trække patientoplysninger helt nede hos egen læge. Det er vi i gang med at gøre, men det skal vi blive bedre til.
Lægen skal ikke give op, før den rette diagnose er stillet
I Veje til bedre diagnoser har man gennemgået Patienterstatningens 90.000 afgjorte sager i perioden 2009-2018. Gennemgangen viser, at 13.000 af dem er er klassificeret som diagnosticeringsfejl.
Vores egen læge er den, der har den tætteste kontakt til patienterne fra start af
Tallene viser, at Patienterstatningen fra 2009 til 2018 har anerkendt 7.629 sager, hvor patienten er blevet fejldiagnosticeret.
Tallene er efter alt at dømme større, for det er ikke alle patienter og pårørende, der anmelder skader, enten fordi de ikke har overskud til det eller opgiver på forhånd. Derudover er det langt fra alle, der klager, der får medhold.
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) mener, at det er lægens ansvar at udrede patienten og stille en diagnose. Men det er også lægens ansvar at være vedholdende.
- Det skal jo være sådan, at den læge, som har ansvaret for patienten, ikke giver op og ikke er tilfreds, før vi har den rette diagnose. Det holder simpelthen ikke, at så afgørende og vigtig diagnose som kræftdiagnose, at den får man ikke lige tjekket op på, siger Magnus Heunicke.
Den enkelte patients ressource må ikke være afgørende
Kræftens Bekæmpelse opfordrer patienter til at tage hånd om deres egen behandling og spørge ind til processerne. Og hvis der sker fejl, så skal de klage.
Men det holder ikke mener sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S). For Sundhedsvæsenet skal ikke kun være for de ressourcestærke – det skal være for alle.
- Det kan ikke være sådan, at det er op til patienten at navigere igennem sundhedsvæsenet. Der skal vi altså have en patientansvarlig læge, som tager patienten i hånden og sikrer, at man får den rigtige diagnose – især når det er så alvorlig en sygdom som kræft er, hvor tiden er helt afgørende, siger Magnus Heunicke.
- Selvfølgelig skal man altid spørge ind. Men vi skal ikke have et sundhedsvæsen, hvor det er op til den enkelte patients ressourcer at kunne navigere rundt i sundhedsvæsenet. Det er altså Sundhedsvæsenets opgave at se hver enkelt patient og kommunikere til den enkelte patient.
