Sundhedsminister om nye nærhospitaler: - Vi mener, det er nødvendigt

Regeringens nye udspil om mere nærhed peger på tre steder her i regionen, hvor den mener, det vil være oplagt at placere nærhospitaler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag fremlagde regeringen deres bud på et sundhedsudspil, der lægger op til, at der bliver oprettet 20 såkaldte nærhospitaler i landet.

Her i landsdelen mener regeringen, at er det er oplagt, at der skal ligge et nærhospital i Nakskov, Næstved og Kalundborg. Planen er, at nærhospitalerne blandt andet skal tage sig af røntgen, blodprøver eller målinger af hjertet og lave kontrol af patienter med blandt andet kol og diabetes.

Regeringen vil afsætte fire milliarder på projektet, som kommunerne kan søge.

Her på TV2 ØST har vi spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) nærmere ind til projektet.

Der findes allerede sundhedshuse mange steder i Region Sjælland i Kalundborg og Nakskov. Hvad bliver forskellen på dem og de her nærhospitaler?

- Jeg forstår godt, man er lidt tøvende. For det er et nyt element, som vi sætter ind nu i vores sygehusstruktur, som, vi mener, er nødvendig, for der er blevet for langt til akutsygehusene, til de sygehuse, der er supersygehuse. Der findes et sygehus i Næstved, der findes nogle meget gode sundhedshus og akutsygehus i Kalundborg og sundhedshus i Nakskov. Jeg kender de projekter temmelig indgående - det, vi giver her, det er en håndsrækning til, at man kan udbygge de steder, siger Magnus Heunicke. 

- Vi har i alt en pulje til fire milliarder kroner, man kan få del i og få udbygget med funktioner. Det skal være funktioner, der giver mening det enkelte sted. Vi har for mange patienter, der stadig, selvom der er lokale tilbud, i dag kører for langt og skal bruge for lang tid på vores landeveje for at komme frem og tilbage til kontroller, som man sagtens kan lave tæt på.

Et sundhedsfagligt arbejde går i gang

Men Magnus Heunicke, det er meget lidt konkret. Fire milliarder kroner. Kan du ikke være bare lidt mere konkret i forhold til de mennesker, der står dernede og tænker, at det er ligesom det sundhedscenter, vi kender?

- Helt konkret: Mennesker med kroniske sygdomme, det kan være en diabetespatient, det kan være en kolpatient, der ved vi, at de sundhedshuse, I nævner her, de kan en del af det, men nu vil vi bede Sundhedsstyrelsen om at definere, hvad skal man kunne ellers i sundhedshusene, lyder det fra ministeren.

Læs også
Regeringen vil oprette nærhospitaler – planen får både ris og ros
Læs også
Regeringen vil oprette nærhospitaler – planen får både ris og ros

- Det bliver et helt sundhedsfagligt arbejde, som jeg som politiker må have respekt for, at det skal de levere. Det, jeg kan levere, er en plan for, at det skal ske og midlerne til, at det kan ske. Men selve indholdet, det er jeg nødt til at have respekt for, at Søren Brostrøm og hans folk sidder og definerer en præcis liste over, hvad man skal kunne som sådan et nærhospital, og hvad man så kan gøre, og der er nogle af de kommuner, som I har besøgt, som har nogle ideer, sammen med Region Sjælland om, at de godt kan tænke at udbygge på det niveau og det niveau.

Løser mursten problemerne?

Lægeforeningen siger, at penge til mursten ikke løser det, og vi ved, at der mangler sundhedspersonale i hele landet. Især i yderområderne. Så hvordan vil I bemande de her nye nærhospitaler, så det får en ordentlig kvalitet?

- Selve bemandingen bliver udskudte funktioner fra det akutsygehus, som er tættest på. Det kan være Slagelse eller Nykøbing Falster. Det kunne også være det nye, der kommer i Køge, som skal sende bemanding til de her steder. Plus den kommunale del.

Hvad er et nærhospital?

Tanken med nærhospitalerne er, at de skal kunne

  • Modtage patienter til røntgen, blodprøver eller måle hjerterytme.
  • Modtage patienter med type 2-diabetes, KOL eller hjertekarsygdom, der i dag går til kontrolbesøg på sygehusene.
  • Modtage ældre medicinske patienter, der har behov for opfølgning efter, at de har været indlagt.
  • Det er ikke planen, at patienter skal indlægges på nærhospitalet.
  • Region Sjælland har allerede i dag en række sundhedshuse med sundhedstilbud uden for sygehusene, hvor der er mulighed for tilbud som blodprøver og røntgen, og hvor der også er kommunale tilbud til borgerne. Disse tilbud skal ifølge forslaget udbygges med en pulje på fire milliarder kroner.

Kilde: Region Sjælland, Indenrigsministeriet.

Så vil de jo mangle de mennesker?

- Jo, men vi kan ikke blive ved med at gøre det samme, som vi har gjort for lang tid i vores sundhedsvæsen - at centralisere hele tiden. Vores medarbejdere løber alt for hurtig for at få det her til at hænge sammen. Hvis vi bringer sundheden tættere på borgeren, så kan vi også få forebygget at nogen ender med at få de her kroniske sygdomme til at gå ud af kontrol, og man skal så ind i en akutindlæggelse, som kommer til at koste mange flere medarbejdertimer og så vil det selvfølgelig være utrygt og ubehageligt for den enkelte patient at være udsat for.

HER ER REGERINGENS 13 INITIATIVER:

Regeringen har onsdag præsenteret udspillet "Tættere på II - Sundhed, uddannelse og lokal udvikling".

Udspillet indeholder 13 initiativer, der ifølge regeringen skal lukke hullerne i Danmarkskortet.

Nedenfor kan du blive klogere på de 13 initiativer, der fordeler sig på tre områder.


Sundhed:

1. Nærhospitaler i alle regioner.

Regeringen vil oprette op til 20 nærhospitaler i hele landet.

Nærhospitalerne skal ligge i Nykøbing Mors, Skagen, Grenaa, Skive, Tarm, Fredericia, Nyborg, Tønder, Kalundborg, Nakskov, Næstved, Frederikssund og Helsingør.

Der skal laves en nærhospitalspulje på op til fire milliarder kroner til bygninger, materiel og it-investeringer.

2. Alle skal have en fast læge tæt på deres hjem.

Regeringen vil sætte ind over for manglen på praktiserende læger.

I området med lægemangel skal der laves en målrettet indsats - blandt andet med licensklinikker.

Under speciallægeuddannelsen skal der være praksispligt i almen medicin.


3. Der skal ydes hurtigere og bedre hjælp ved akut sygdom.

Der skal etableres fem til ti nye akutberedskaber.

Der skal nedsættes en taskforce for et robust og trygt akutsystem, og der skal være flere hjerteløbere i hele landet.

Alle kommuner skal have en direkte adgang til faglig rådgivning fra sygehuset, så flere borgere kan modtage behandling i eget hjem.


Ungdomsuddannelser:

4. Ungdomsuddannelser i hele Danmark.

Alle postnumre med mere end 10.000 indbyggere bør fremover have mulighed for mindst én ungdomsuddannelse. Der skal gives mulighed for op til 18 nye udbud af erhvervsuddannelser, hhx, htx, stx eller hf.

5. Styrkede campusmiljøer.

Det skal være op til institutionerne selv at etablere sig i campusmiljøer, hvor flere uddannelser samles under samme tag.

Det kan både være ved en egentlig fusion, hvor én eller flere institutioner fusioneres til én ny institution, eller hvor én eller flere institutioner flytter sammen.

6. En ny fælles institutionslov.

En fælles institutionslov skal gøre det nemmere at samarbejde på tværs af uddannelser. Det betyder, at alle institutioner fremover skal kunne udbyde alle ungdomsuddannelser.


Lokal udvikling:

7. Ny afdeling af skolen for fængsels- og transportbetjente i Sydøstdanmark.

Der skal etableres en ny afdeling af skolen for fængsels- og transportbetjente i Sydøstdanmark med kapacitet til et årligt optag på op til 100 fængselsbetjentelever og 50 transportbetjentelever.

8. Nedbringelse af antallet af faldefærdige huse.

Der skal gives yderligere 102,5 millioner kroner til landsbyfornyelse i 2022, så der samlet vil være 200 mio. kr. til nedrivning, istandsættelse og områdefornyelse.

9. Bedre bredbånd i hele landet.

Der skal afsættes 100 millioner kroner til hurtigere internet i hele landet.

10. Historisk højt niveau af midler til lokale aktionsgrupper.

Man vil afsøge muligheden for at forhøje midlerne til de lokale aktionsgrupper med 12,5 mio. kr. årligt i 2022-2023 fra brexit-reserven, så der i alt afsættes 105,5 mio. kr. årligt i 2022 og 2023.

11. Rekreative og naturnære stier og ruter samles i ét nationalt netværk.

Der øremærkes 4 mio. kr. årligt i 2023-2024 fra Landdistriktspuljen, der understøtter det, regeringen kalder "Danmarks Naturstier – en omvej værd".

12. Synlig tryghed og godt naboskab.

Styrkelse af samarbejdet mellem lokale myndigheder, Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen med henblik på at udnytte ressourcerne, så det øvrige samfund lokalt kan få endnu mere nytte af mandskab og materiel.

13. Etablering af investeringsfonden Dansk Turismekapital.

Vækstfonden afsøger fortsat mulighederne for at etablere Dansk Turismekapital inden for rammerne af Genstartsfonden og sammen med private investorer som for eksempel pensionsselskaber.

Ambitionen er, at Dansk Turismekapital skal kunne investere i etablering af nye overnatningssteder ved de danske kyster.


Kilde: Indenrigs- og Boligministeriet, Sundhedsministeriet.


Nyhedsoverblik