Sundhedsminister kaldt i samråd om mangelfulde brystundersøgelser: - Jeg har mistet tilliden

På baggrund af en rapport om brystkræftundersøgelser på Ringsted Sygehus kalder Per Larsen (K) sundhedsministeren i samråd.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En undersøgelse af håndteringen af brystkræftundersøgelser på Ringsted Sygehus får nu den konservative sundhedsordfører til at kalde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd.

- Jeg har mistet tilliden til Region Sjællands håndtering af brystkræftpakkeforløb, siger Per Larsen (K) og fortæller, at han er utryg ved den måde, regionen har håndteret en sag om de mangelfulde brystkræftundersøgelser på Ringsted Sygehus. 

quote Jeg ser et mønster i, at man fra Region Sjællands side bruger noget energi på at tale udenom

Per Larsen, sundhedsordfører, Det konservative folkeparti

Regionen har tidligere erkendt, at der var mangelfulde undersøgelser på sygehuset over fire år fra 2013 til 2017. Og sagen kan have betydet, at 304 kvinder fik overset brystkræft i første omgang på grund af en fejlfyldt undersøgelse.

Hver 10. blevet fejlvisiteret

Sundhedsordfører Per Larsen mener ikke, at Region Sjælland har brugt kræfterne rigtigt i håndteringen af sagen om de mangelfulde brystundersøgelser.

- Jeg ser et mønster i, at man fra Region Sjællands side bruger noget energi på at tale udenom og lave nogle manøvrer, som jeg ikke bryder mig om, siger den konservative folketingspolitiker.

- Man bruger faktisk, som jeg ser det, en masse energi på at skabe tvivl om, om retningslinjerne, de nu også er så entydige, som de faktisk er, siger Per Larsen.

Ringsted Sygehus
Læs også
Rapport: Flere kvinder fik forkert brystkræftundersøgelse
Ringsted Sygehus
Læs også
Rapport: Flere kvinder fik forkert brystkræftundersøgelse

Per Larsens indkaldelse til samråd kommer efter en rapport om brystkræftundersøgelser på Ringsted Sygehus blev offentlig gjort tidligere på måneden.

Den viser blandet andet at hver 10. kvinde blevet fejlvisiteret, når de er blevet henvist til undersøgelse for brystkræft på sygehuset i løbet af foråret 2019. 

- Det er jo helt forfærdeligt, og jeg kan slet ikke forstå, at det er kommet så vidt, at man så sent som op til sommerferien stadigvæk ikke har fået rettet ind og sikret sig, at alt gik efter forskrifterne, siger Per Larsen.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Minister: - Nu skal vi have alt på bordet

I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten, der er bestilt af Region Sjælland og foretaget af overlæger fra Odense Universitetshospital, udtalte Sundhedsminister Magnus Heunicke (S):

- Det bekræfter desværre bare omfanget og alvoren i den her sag. Nu skal vi have alt på bordet. Nu skal vi have ryddet op.

Magnus Heunicke
Læs også
Politikere og sygehuse fortolker retningslinjer forskelligt - imens får kvinder brystkræft
Magnus Heunicke
Læs også
Politikere og sygehuse fortolker retningslinjer forskelligt - imens får kvinder brystkræft

Region Sjælland har tidligere været underlagt to påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og politiet er lige nu i gang med at efterforske, om der er grundlag for at sigte Region Sjælland og fire ledende medarbejdere, for at have overtrådt loven.

Samrådet er planlagt til at finde sted i begyndelsen af januar 2020.

Rettelse:
Clock05. dec 2019, kl. 13:49
Tidligere fremgik det af artiklen, at Ringsted Sygehus og Region Sjælland fortsat var underlagt to påbud, som de modtog i maj måned af Styrelsen for Patientsikkerhed. Dette er ikke korrekt. Begge påbud er nu ophævet, oplyser styrelsen. Det ene - omhandlende en praksis på sygehuset, hvor radiologer i nogle tilfælde har tilbageholdt information for kvinder om, at en biopsi har vist tegn på brystkræft - er ophævet, fordi sygehuset har rettet op på problemet. Det andet påbud - omhandlende mangelfuld journalføring for personer, der har benyttet regionens hotline for kvinder, der var i tvivl om, hvorvidt de har fået en mangelfuld undersøgelse - er ophævet, fordi hotlinen er nedlagt.

 


Nyhedsoverblik