Sulten tyv

En sulten tyv i Nørre Alslev gik udenom værdigenstandene og snuppede sig en håndmad.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Natten til i går brød en tyv ind i et hus i Nørre Alslev. Han stjal 200 kroner og en madpakke der lå på køkkenbordet. 

Lige ved siden af lå bærbar computer og et digitalkamera, men det var åbenbart ikke lige så interessant for tyven, der tog madpakken med og lod værdigenstandene ligge.