Protesten mod løn- og arbejdsforhold i ældreplejen fortsætter. Plejepersonalet i flere kommuner rundt om på Sjælland nedlægger fortsat arbejdet fredag, mens andre holder faglige møder.
I Kalundborg er der områder, der fortsætter arbejdsnedlæggelserne, mens andre er gået i arbejde - og i Høng-området har man fredag morgen valgt at genoptage arbejdet
I Midtsjælland strejker en gruppe i Skælskør, en gruppe i Slagelse by og halvdelen af de ansatte i Korsør.
På Stevns fortsætter strejkerne, der startede torsdag
I Næstved er alle i arbejde fredag morgen, mens der er faglige møder i Vordingborg. Her forventes det ,at man vælger at nedlægge arbejdet mandag morgen
I Guldborgsund holder de aktionerende sosu'er også fagligt møde. Der er således arbejdsnedlæggelser fredag formiddag i hele Nykøbing Falster, hele Stubbekøbing og dele af Sakskøbing, mens resten af Guldborgsund er i arbejde
Endeligt er der Lolland kommune. Her startede arbejdsnedlæggelserne sidste fredag og her besluttede de ansatte kl. 6 fredag morgen at genoptage arbejdet