Strejke koster slagterier dyrt

Sidste uges arbejdsnedlæggelser blandt tilsynsteknikere på Danish Crown i Ringsted kan blive dyre for slagteriet. Kun overarbejde kan indhente den tabte produktion.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Danish Crown er på landsplan kommet en slagtedag bagud på grund af konflikten - svarende til en pukkel på 75.000 svin.

For at indhente det tabte må slagteriet betale store beløb i overarbejdsbetaling til slagteri-arbejderne.

Ni af Danish Crowns slagterier var ramt af arbejdsnedlæggelser, der skyldtes en konflikt mellem Fødevarestyrelsen og tilsynsteknikere.