Stort høsttab

Oversvømmelserne på Lolland-Falster har givet et høsttab på cirka 120 millioner. Det er ifølge fødevareministeren en katastrofe.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

10.000 hektar korn og 1.000 hektar roer er gået tabt. Ifølge Dansk Landbrug kan det samlede tab løbe op på i alt 120 millioner kroner. Det skriver Folketidende.dk.

Det store tab er konsekvenser af de seneste mange ugers heftige regn og oversvømmelser.

- Med den situation, vi har nu, står vi med udsigt til store tab i hele "fødekæden". Det vil sige, at man udover de direkte tab hos landmændene også vil få se økonomiske konsekvenser hos maskinstationer, håndværkere og mange andre, påpeger Henrik Christensen, afdelingsdirektør DLG Lolland-Falster til Folketidende.dk.

Fødevareminister Henrik Høegh besigtigede i mandags de mange oversvømmede marker.

- Jeg synes, det er helt på sin plads at tale om en katastrofe. Jeg kan love, at vi følger situationen tæt og er i fuld gang med at undersøge, om der eventuelt er muligheder for hjælp fra EU også, siger fødevareminister Henrik Høegh´.


Nyhedsoverblik