Stort CO2 lager i Kalundborg

Kraftværksindustrien vil lave Danmarks største lager til drivhusgassen CO2 i jorden under Kalundborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kraftværksindustrien vil lave Danmarks største lager til drivhusgassen CO2 i jorden under Kalundborg.

Næsten en tiendedel af Danmarks CO2 udslip kommer fra Kalundborg, og nu er der planer om at kommunen også skal rumme Danmarks største grav for drivhusgassen. Det oplyser P4 Sjælland.

Tanken går ud på at indfange den CO2, der er i kraftværkernes røggasser, komprimere den til en væske og deponere den permanent dybt nede i undergrunden. Graven skal være 700 - 1500 meter nede i undergrunden og Kalundborg-egnen er specielt velegnet, fordi der er gode sand- og lerlag, der gør graven ekstra sikker.

Ideen til CO2 graven kommer fra kraftværksindustrien, der mener, at kul hermed kan blive ren energi og sikre klodens stadigt voksende behov for elektricitet indtil de vedvarende energikilder kan tage over.

Men kul og CO2-lagring er et vildspor, siger miljøbevægelserne. Det kaprer forskningspenge fra de vedvarende energikilder som sol og vind.


Nyhedsoverblik