Storstrømsbroen spærret om natten

Søndag aften går et vejarbejde i gang. Det betyder at broen er spærret for biler om natten i de kommende seks uger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vejdirektoratet skal udskifte enkelte af de mekaniske fuger i kørebanen på Storstrømsbroen og lave lokale belægningsreparationer på kørebanen.

Derfor vil Storstrømsbroen være spærret for bilister om natten klokken 23.00 til 05.00 fra søndag aften den 12. august og 6 uger frem, dog kun i ugedagene fra søndag til torsdag. Vi arbejder ikke nætterne fredag til søndag i anlægsperioden.

I dag- og aftentimerne fra klokken 05.00 til klokken 23.00 samt i nætterne fredag til søndag vil der lokalt kun være én kørebane farbar med en kørebanebredde på 2,8 meter over en strækning på ca. 5 meter. Trafikken afvikles ved prioritering forbi arbejdsområdet.

Udrykningskøretøjer har mulighed for at passere broen efter nærmere aftale. Ligeledes er der forsat mulighed for at brede transporter kan passere broen i tidsrummet fra kl. 04:00 – 05:00 dog efter forudgående aftale med lokalt politi. 

Bløde trafikanter, der benytter sig af fortovsarealerne, er ikke begrænset i forbindelse med spærring af Storstrømsbroen for billister. Ligeledes påvirker arbejderne hverken togtrafikken over broen eller sejlende under broen. 

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, der måtte opstå som følge af reparationsarbejdet, og opfordrer bilisterne til at orientere sig om den generelle trafiksituation på www.vejdirektoratet.dk.

 


Nyhedsoverblik