Storstilet redningsaktion ved Møns Klint

Flere civile skibe, to redningsfartøjer og en redningshelikopter var i gang ved Møns Klint i morges. Et polsk sejlskib var ved at synke, og besætningen på seks mand måtte reddes i land.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

SOS-meldingen kom fra det polske sejlskib klokken 07.30. Deres skib tog vand ind og var ved at synke.

Flere civile skibe kom dem i første omgang til undsætning, efterfølgende indsatte SOK en redningsbåd fra Klintholm, patruljefartøjet Diana og en redningshelikopter.

Den polske besætning havde iført sig redningsdragter og hoppet i skibets redningsflåde og blev omkring kl 08.20 reddet i land af SOK's beredskab. Tre af dem blev fragtet i land af redningshelikopteren og tre af dem i SOK's redningsbåd.

Besætningen har det efter omstændighederne godt, oplyser SOK. Hvad, der var årsag til at skibet tog vand ind, vides endnu ikke.

 

Vis Redningsaktion ved Møns Klint på et større kort


Nyhedsoverblik