Store investeringer på de danske campingpladser

Aldrig tidligere har campingpladserne brugt så mange penge på nye investeringer i udstyr, infrastruktur, sanitet, køkkener og campinghytter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Campingpladserne har i gennemsnit investeret 2.000 kr. pr. campingenhed siden sidste sommer. Det er en stigning på 12 % i forhold til sidste år. Udover at investere i helt nye faciliteter er en stor del af pengene også gået til vedligeholdelse og forbedringer af de eksisterende faciliteter. I alt blev der brugt små 200 mio. kr. til investeringer og vedligeholdelse/forbedringer.

Campingerhvervet omsætter for 4,3 mia. kr. og skaber godt 7.000 fuldtidsarbejdspladser.