Store indkøbsdag

I dag er en af årets aller største indkøbsdage.Ikke fordi vi hamstrer, men fordi vi gerne vil bruge påsken til at vise familie og venner, at vi holder af hinanden i en presset hverdag, mener forsker

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dankortet gløder. Dansk Erhverv regner med, at kortet stryger igennem automaten fire millioner gange gennem dagen i dag. Og det er et par hundrede tusinde flere transaktioner end onsdagen før påske sidste år.

- Op til højtiderne er vi blevet slemmere til at købe stort ind og købe luksus ind, fordi tiden med familien er blevet så meget mere presset, så det er nu, vi skal vise, at vi gør det godt for familien, siger lektor i forbrugeradfærd Mogens Bjerre, CBS, København 

Varehuschefen i Bilka er ikke i tvivl, den står på rekordomsætning, og der er åbent til kl. 24.00 i Bilka i Næstved i dag.

 -Det er den næststørste indkøbsdag i dag, kun overgået af de sidste dage inden jul, og så er der lidt panik på, fordi forretningerne har lukket de næste par dage, siger Mogens Bjerre.


Nyhedsoverblik