Stor narkotika-sag på Sjælland

Tirsdag blev en 22-årig mand fra Næstved varetægtsfængslet 13 dage med de første seks i isolation. Sammen med flere andre er han sigtet for håndteret et kilo amfetamin.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 16-årig dreng fra Greve er også sigtet for at have håndteret cirka et kilo amfetamin. Og han sættes af politiet i forbindelse med den store politiaktion i weekenden, hvor i alt 17 blev anholdt rundt om på Sjælland.

For nogen tid siden blev drengen og to andre varetægtsfængslet af en dommer i Roskilde. Det skyldes, at politiet i to lejligheder i Greve fandt den store portion stof. Hidtil har denne aktion været hemmeligholdt, men tirsdag oplyser Københavns Politi, at den hænger sammen med weekendens mange anholdelser, som bl.a. foregik på Amager, i Hundige, Frederikssund og Næstved.

Det er usædvanligt, at så ung en person sigtes for så stor en mængde narkotika. Efterforskere har siden januar holdt øje med en gruppe mistænkte, og da de fik fornemmelsen af, at en større portion blev flyttet rundt, valgte man at slå til i Greve, oplyser politikommissær Steffen Th. Steffensen i Københavns Politi.

Tirsdag blev i øvrigt en 22-årig mand fra Næstved varetægtsfængslet 13 dage med de første seks i isolation. Med en advokat var han mødt op på Politigården til at tale om sigtelsen for godt et kilo amfetamin.


Nyhedsoverblik