Stjålet taske stoppede togdrift

Tyv efterlod stjålet taske på posthuset i Holbæk. Det udløste alarm, indtil ejeren kom til og genkendte sin taske.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Passagererne i togene mellem København og Kalundborg måtte fredag eftermiddag stige om i busser, fordi togdriften gennem Holbæk blev standset. Det skyldtes, at en kvinde efterlod en taske i vindfanget til posthuset i Holbæk, der ligger i umiddelbar forbindelse med stationen.

Mens ammunitionsrydderne rykkede ud, måtte togene standse i Vipperød og Regstrup. Men alarmen kunne hurtigt afblæses, da en kvinde henvendte sig til politiet, fordi hendes taske var stjålet på stationen.

Det viste sig, at det var hendes taske, som tyven havde stillet fra sig efter at have tømt den for værdier, og kort før kl. 19 kunne togene køre igen.


Nyhedsoverblik