Stjal solbriller for 300.000 kroner

Brilleforretning i Nykøbing Sjælland har gjort status over omfanget af sidste uges indbrud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Profil Optik i Nykøbing Sjælland løftede mandag sløret for, hvor hårdt de blev ramt under sidste uges indbrud i forretningen.

Ukendte gerningsmænd slap af sted med cirka 184 solbriller til den nette sum af 290.000 kroner. Solbrillerne var af mærkerne som Dior, Gucci, Armani og Boss.

Indbruddet skete natten til fredag, da indbrudstyvene smadrede et udstillingsvindue i Algade. Da politiet nåede frem, var tyvene stukket af. Midt- og Vestsjællands Politi hører gerne fra borgere, der de kommende uger bliver tilbudt mærkevaresolbriller til en billig pris.


Nyhedsoverblik