Stjal fra rollator

En 94-årig kvinde fik torsdag stjålet sin taske, som hun havde liggende i sin rollator.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En ung mand slap torsdag formiddag afsted med 450 kroner fra en ældre kvindes taske.

 

Den 94-årige kvinde kom gående med sin rollator på Amtstue Allé i Ringsted.

 

En 20-25 årig mand stjal kvindens taske, som hun havde liggende på rollatoren. Tasken indeholdt 450 kroner.

 

Manden var 180 cm. høj og bar en grå vindjakke. Og lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra folk, der har overværet tasketyveriet, eller ved hvem, der kan stå bag.