Stjal fem biler på tre timer

Påvirket af stoffer stjal to tyve, fem forskellige biler på tre timer i Nykøbing Falster. De blev først stoppet på Møn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det hele startede klokken halv otte om morgenen, da de stjal en rød Fiat i Nykøbing Falster. Over de næste timer skiftede de bil adskillige gange. Til sidst havde de stjålet fem forskellige biler, den sidste en rød Mazda.

Derefter gav de sig mod Møn, undervejs kom de flere gange over i den forkerte vejbane og blev ramt af lastbil, uden det dog var alvorligt.

På motorvejen kolliderede de med en svensk bil og endte i autoværnet, men fik bilen igang. De blev stoppet af en politibil på Møn og anholdt.

Politiet vurderede at de var påvirket af noget andet end alkohol, hvad vides ikke før resultatet af blodprøven er klar.

,  


Nyhedsoverblik