Stedfar tiltalt for sexovergreb gennem ti år

48-årig mand fra Østsjælland erkender sex med steddatter - men først efter at hun fyldte 18 år.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Gennem ti år er en nu 24-årig kvinde blevet voldtaget adskillige gange af sin stedfar. Sådan lyder anklagen i sagen mod en  48-årige mand fra Østsjælland, der i disse dage bliver behandlet ved Retten i Næstved.

Første gang overgrebene fandt sted var angiveligt i maj 1998 - kort før steddatterens 15 års fødselsdag.

Manden nægter sig skyldig i voldtægt. Han siger ifølge Dagbladet, at han har haft sex med pigen fire gange, men at  det først skete efter steddatteren var fyldt 18-år. Alle gangene var det ifølge stedfaderen pigen, som havde lagt op til det.

Sidste gang det skete var i maj 2007 i familiens campingvogn på en østsjællandsk campingplads. Herefter blev manden  anholdt og sigtet for voldtægt.


Nyhedsoverblik