Stedfar dømt for sex med steddatter

48-årig mand fra Østsjælland fik ni måneders fængsel for samleje med steddatter

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 48-årig stedfar til en 24-årig kvinde er ved Retten i Næstved idømt ni måneders fængsel for samleje med kvinden, da hun var 17 år gammel

Det skriver Dagbladet.

Med dommen blev manden frikendt for gennem en periode på 10 år at have voldtaget sin steddatter adskillige gange på forskellige adresser i det østsjællandske.

Der var i rettens øjne ingen tvivl om, at de fleste af anklageskriftets beskrivelser af samleje har fundet sted, men der var ifølge dommeren ikke beviser nok til at kunne dømme for voldtægt.

Dommeren sagde, at manden havde lagt et »utilbørligt pres« på kvinden, og at han havde udnyttet hendes »svage og værgeløse situation«.Manden har erkendt, at han i fire tilfælde har haft sex med hende, efter hendes 18 års fødselsdag, og han sagde, at hun havde lagt op til det. Det sidste fandt retten helt og aldeles utroværdigt.


Nyhedsoverblik