Stadig fødsler i Slagelse

Fødeafdelingen bliver alligevel ikke flyttet til Næstved forløbig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gravide kvinder i Slagelse kan forløbig ånde lettet op. Planerne om at flytte fødeafdelingen fra Slagelse til Næstved Sygehus er udskudt. Det fortæller P4 Sjælland.

Ifølge Region Sjællands sygehusplan skal føde-afdelingerne i de to byer samles i Næstved, når sygehusene er udvidet og renoveret.

Men for nylig var sygehus-ledelsen fremme med planer om at rokere rundt allerede om et par måneder. Og det er de planer, der altså nu er droppet.