Spritbillist afgav blodprøve på gaden og kørte videre

En formodet spritbillist måtte afgive en blodprøve på gaden i Vordingborg. En fejl, siger politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En formodet spritbillist måtte afgive blodprøve hen over sædet på en færdselsbetjents politimotorcykel midt på Orevej i Vordingborg. Det skriver Ekstra Bladet i dag.

Det var den tilkaldte vagtlæge, der foretog prøven på gaden. I følge Ekstra Bladet er årsagen, at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke havde ressourcer nok. Men det afviser Politiet i Vordingborg.

- Det er normal procedure, at prøven bliver taget på stedet, men det må ikke foregå på åben gade, og det beklager jeg. Det kommer ikke til at ske igen - ihvertfald ikke for den pågældende betjent, siger John Pedersen, leder af færdselspolitiet i Vordingborg til TV2 ØST.


Nyhedsoverblik