Spritbilist skyld i motorvejs-ulykke

En 48-årig spritbilist var lørdag aften skyld i en ulykke på motorvejen ved Tappernøje. Ulykken betød at motorvejen i sydgående retning var spærret i en halv time.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ulykken skete da den 48-årige i høj fart forsøgte at overhale en anden bilist. Under overhalingen mistede manden herredømmet over bilen, strejfede en bil, hvorefter den rev en anden med sig ind i autoværnet.

I følge vagthavende var manden påvirket af spiritus og kørte desuden med al for høj fart. Ulykken betød at det ene spor var spærret i halvanden time og at der var spærret for al sydgående trafik i en halv time.

Den 48-årige spritbilist blev efterfølgende indlagt på Køge Sygehus med flere brud på det ene ben.

 


Nyhedsoverblik