Spillehal udsat for røveri

En spillehal i Nakskov blev tirsdag aften udsat for væbnet røveri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kort før klokken 23 tirsdag begik en mand væbnet røveri mod spillehallen Little Vegas i Nygade i Nakskov.

Manden truede personalet med et oversavet vagtgevær til at udlevere dagens omsætning, der lå i et pengeskab bag disken. Han fik pengene og løb ud fra stedet.  

Manden krydsede herefter Nygade og løb gennem en smøge til Kattesundet.

Røveren er mellem 20 og 25 år. 170-175 cm høj. Han er almindelig til spinkel af bygning og med kort, mørkt strithår. Han var iført en rød trøje med enten hætte eller en slags rullekrave og cowboybukser.

Politiet vil meget gerne høre fra folk, der har set manden.

Derudover søger politiet efter en mand, der opholdt sig ved en smøge på Nygade under røveriet.


Nyhedsoverblik