Sovende kvinde slap uskadt fra påkørsel af hus

En kvinde slap uskadt, da hun havnede under varevogn, der pløjede sig ind i hendes hus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Normalt forventer man ikke at blive involveret i et færdselsuheld, når man ligger og sover på sin sofa.

Men natten til torsdag slap en kvinde fra Langø ved Nakskov fantastisk heldigt fra det, da hendes hus blev ramt af en varevogn.

Bilen torpederede huset netop ved den væg, som sofaen stod op ad. Men da støvet havde lagt sig, kunne kvinden kravle uskadt frem fra sin plads under varevogn, murbrokker og væltet sofa.

Politiet i Nakskov har mistanke om, at føreren af varevognen var spirituspåvirket og har sikret sig en blodprøve.

 


Nyhedsoverblik