Sosu'er på gaden

Der var demonstration for højere løn og flere hænder i Næstved i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var social- og sundhedsassistenter og hjælpere fra Næstved Kommune, som demonstrerede med både bannere, slagsange og taler, og deres krav var klart.

- Vi vil have mere i løn. Min timeløn er på 134 kroner, og jeg har arbejdet i 32 år. Det mener jeg ikke er godt nok, siger social- og sundhedshjælper Hanne Ravn.

Der var mødt omkring 300 personer op til demonstrationen. De gik fra Akseltorv til rådhuset og tilbage igennem byen igen bagefter.

- Folk bakker os op. Der er ingen, som har sendt sure miner efter os, heldigvis, for dem, der ser på, bliver jo også gamle engang, og så er der brug for flere hænder, siger Hanne Ravn.


Nyhedsoverblik