Sommertiden dræber dyrevildt

Den kommende weekends omstilling fra normaltid til sommertid medfører øget risiko for påkørsel af vildt. Det er derfor vigtigt, at man passer ekstra godt på i trafikken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Med skiftet flytter vi brat morgenmyldretiden en time, og det betyder, at trafikstrømmen øges netop i daggryet, hvor mange dyr vandrer. Dermed stiger risikoen for kollisioner mellem dyr og biler meget i overgangsperioden mellem normaltid og sommertid, siger Allan Bruun Rasmussen, der er vildt- og dyrekonsulent i Falck.

Vildtkonsulenten opfordrer alle bilister, der kører gennem naturområder, til at være ekstra påpasselige i den kommende tid.

Vildtkonsulenten giver følgende råd, som bilister bør følge, når de kører gennem naturområder:

  • Først og fremmest: Sæt farten ned og udvis agtpågivenhed.
  • Har du set et stykke hjortevildt krydse vejen foran dig, så kommer der sandsynligvis flere. Vildt krydser yderst sjældent en vej alene.
  • Ser du vildt tæt på vejen skal du ikke regne med, at det nødvendigvis bevæger sig væk fra vejen - det kan lige så godt finde på at springe ud.
  • Det bedste er at bremse og holde fast i rattet. Hvis en undvigelse forsøges, skal man køre bagom, da et rådyr aldrig vil vende om.

Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Jægerforbund. Ifølge Allan Bruun Rasmussens beregninger mister mellem 20.000 og 25.000 stykker hjortevildt livet i trafikken hver år - og problemet er stigende, da den danske bestand af både vildt og biler vokser.


Nyhedsoverblik