¨

Sommerhusejere døjer med reklamer

Foto: TV ØST

Stakkevis af reklamer giver et klart signal om, at her er ingen hjemme og let spil for tyveknægte. Sommerhusejere vil gerne kunne sige nej tak til reklamer, men det vil Post Danmark ikke være med til.

Reklamer, der skulle være en service, er endt som et problem. Sommerhusejere kan ikke frabede sig reklamer omdelt af Post Danmark.

- Det synes jeg er en dårlig service over for kunderne. Det er jo en invitation til tyve, når der ligger mange reklamer, siger Poul-Henning Kamp, der har sommerhus i Kongsmark Strand ved Storebælt.

Post Danmarks system er snart 20 år gammelt og giver ikke borgerne mulighed for at benytte sig af den reklamefrie ordning på to adresser.

- Vi kan godt lave systemet om, men det har nogle omkostninger, som vi ikke mener står mål med problemet, siger pressechef i Post Danmark, Arne Kjerulf.

I Post Danmark erkender man, at økonomien også spiller en rolle. Post Danmark får kun penge for de omdelte reklamer. Annoncørerne skal vide, hvor mange der får reklamerne, og derfor kan de enkelte uddelere heller ikke bare lade være med at smide dem i postkassen.

Venstres Jacob Jensen mener, at systemet skal laves om og vil tage problemet op på et møde i trafikudvalget på fredag den 17. august.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App