Sommerhusejer kæmper videre

Ejeren af det sommerhus i Høve, der skal rives ned, vil stadig kæmpe for at beholde sit hus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Luksussommerhuset i Høve skal rives ned, fordi det er ulovligt opført i et område med sjælden natur;

Kommunen havde ellers givet ejeren tilladelse til at bygge på grunden

- Jeg har det smadder dårligt med det, men vi må jo tage ansvaret for at have givet byggetilladelsen, siger Henrik Jensen, der er formand for Miljø- og Teknikudvalget i Odsherred kommune

Det lille område huset er bygget på er specielt, fordi det er en del af et større unikt naturområde i Odsherred

- Det er så speciel, fordi det er del af en større mosaik af natur. Hvis man fjerner en enkelt brik, går det ud over det samlede indtryk. Og dyr og planter bruger det her område til at komme igennem til andre områder, forklarer næstformand i Danmarks Naturfredningsforening i Odsherred, Carl Henrik Haagensen.

Ejeren af sommerhuset har dog endnu ikke kastet håndklædet i ringen. De håber at stadig, at huset kan få lov at blive stående.

- Vi giver bestemt ikke op endnu. Nu skal vi have en advokat til at se på sagen, siger Hans Henrik Beck, hvis familie har ejet grunden i fem generationer.

Hvis det ikke lykkedes at få lov at beholde huset vil Hans Henrik Beck kræve erstatning af kommunen, arkitekten og bygherren, der i sin tid godkendte, at han byggede et nyt sommerhus på grunden.

Naturfredningsforeningen ser det som en sejr for dyre og plantelivet livet, at huset skal rives ned og den naturlige fauna genoprettes. Og det selv om det bliver en dyr regning på 5-6 millioner, for skatteborgerne

- det er en princip sag fordi det her lille område symbolisere mange små områder. Når man hele tiden nipper noget af værdifuld natur i denne her slags sager, så ender det med at gå ud over det store billede, siger Carl Henrik Haagensen.

Kommunen indrømmer blankt, at det er dem der har begået en brøler, da de overså at området var fredet

- Det er jo os der har begået en fejl og hvis det kommer så vidt må vi jo se på hvad en erstatningssag kommer til at koste os fra budgettet til naturgenoprettelse, siger Henrik Jensen.


Nyhedsoverblik